Den smukke sorg

“SORG er kærlighed, du ikke kan komme af med”

Johannes Møllehave er en klog mand og med dette citat rammer han plet.SORG dæmper alle resterende følelser vi har, så længe vi ikke ser på den, mærker den, giver den plads og placerer den på en hylde af glæde.

Glæde over, at netop SORGEN som vi nu har erkendt, frigiver en masse plads til kærlighed.

For mig er SORG et meget aktuelt emne i denne tid. Ikke at jeg har mistet nogen. Faktisk har jeg aldrig mistet et nært menneske grundet dødsfald. Lidt usædvanligt i min alder og det kan diskuteres om grunden dertil bør være en SORG i sig selv. Men det er en anden historie.

Min aktuelle SORG, er SORGEN over at skulle erkende at min ene søn er narcissist, sociopat eller psykopat om man vil. Kært barn har mange navne og ingen af dem er smigrende.

På trods af min dygtighed i moderrollen, vil jeg ikke på noget tidspunkt være i stand til at give ham dét som han har brug for, for at han får den bedste start på sit voksenliv. Jeg har derfor måttet sende ham væk. Væk til et sted, hvor der konstant er opsyn med ham – ikke blot for hans, men også for min anden søns og min skyld. De årelange udfordringer med ham havde suget alt liv ud af mig, fyldt mig med frygt, bekymringer og modsatrettede følelser der flåede mig fra hinanden, og valget stod derfor mellem at visne helt eller slippe ham.

Erkendelsen af, at min kærlighed ikke kunne “rette ham ind” og at han aldrig vil kunne fungere optimalt i vores samfund, fordi han aldrig vil være i stand til at angre og reflektere over sig selv, er ulidelig. For mig, som er et menneske der reflekterer meget og konstant udvikler mig for at blive en bedre udgave af mig selv, er den ultimative SORG at se et menneske være ude af stand til at mærke sig selv.

Min SORG udløses af en lyd, et glimt, et ord, en tanke. Den kommer ikke snigende, men opstår ud af det blå, flår mit hjerte ud af mig i et kort øjeblik for at fylde det tilbageblevne hulrum med smerte. Vælger jeg at tage imod gaven, som det er at føle SORGEN og SMERTEN, fyldes hulrummet langsomt med lys og kærlighed og hjertet finder tilbage til sin rette plads, mens tårerne finder deres vej ned af mine kinder.

De reneste tårer jeg nogensinde har grædt og som er mig kære. Silkebløde strømme af varme dråber, risler langsomt og kærligt ned af mine kinder og lader mig mærke den enorme kærlighed som jeg føler for min søn, som det lille vidunderlige væsen han er. En kærlighed, der inden jeg erkendte SORGEN og slap ham fri, ingen plads havde i mig.

De taler deres helt eget sprog, tårerne, og jeg ved instinktivt at de i deres renhed fortæller mig, at jeg med erkendelsen af min SORG har ændret min søns livsbane. De skænker mig håb og tillid og lader mig vide, at alt er godt.

You may also like...

5 Responses

  1. Mette Sofie Schubell siger:

    Kære Sabine.

    Tak for det fine skriv. Egentlig meget enkelt, men så fint beskrevet at det virkelig rørte mig og satte gang i en masse tanker. Især denne passage er meget smuk, synes jeg:

    “De reneste tårer jeg nogensinde har grædt og som er mig kære. Silkebløde strømme af varme dråber, risler langsomt og kærligt ned af mine kinder og lader mig mærke den enorme kærlighed som jeg føler for min søn, som det lille vidunderlige væsen han er. En kærlighed, der inden jeg erkendte SORGEN og slap ham fri, ingen plads havde i mig. ”

    Kh Mette Sofie

    • Sabine Rebmann Ludvigsen siger:

      Tak for de fine ord, Mette Sofie. Jeg bliver altid SÅ glad, når mine tekster gør netop dét, som denne gjorde ved dig. Rører læseren og sætter tanker i gang 🙂

  2. Søs Simonsen siger:

    Kære Sabine,
    Det er en rigtig fin beskrivelse af en sorg og hvordan den kan takles ved at lukke den ind og lade den “rase” oog rense ud i et hjerte, der må være hårdt ramt.
    Jeg synes dog ikke, at sorg og smerten behøver at blive skrevet med stort. På en måde genere det næsten mit øje lidt, da jeg ikke helt forstår ideen med det.
    Men rigtig god tekst! 🙂

    • Sabine Rebmann Ludvigsen siger:

      Tak for feedback.
      Da jeg skrev sorg med stort, gav det ret god mening, selv om jeg på nuværende tidspunkt slet ikke husker hvorfor jeg gjorde det. En snert af mig vidste samtidig godt at det var unødvendigt – så tak for det!
      jo…jeg tror, at jeg nogen gange synes, at mine tekster er for enkle og så gør jeg sådan noget…bare for at det ser ud af mere. Det er fjollet og jeg skal lade være med det pjat 🙂

      • Søs Simonsen siger:

        Det kan jo også være din personlige stil. 🙂 Men jeg synes bare teksten i sig selv beskriver sorgen så fint. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *