Vibeke Martinsen

untitled-1

Vibeke Martinsen er født i 1986 i Aarhus, men hun er opvokset i Skovlunde lidt uden for København. Hun er uddannet på Forfatterskolen For Børnelitteratur og har udgivet serien om Dragernes beskytter (forlaget Høst og Søn).

Hvor længe har du skrevet?
Siden jeg lærte at skrive. Jeg begyndte ret hurtigt at digte mine egne historier og sætte dem sammen. Det startede med sovedyrenes oplevelser – og var i starten fyldt med stavefejl. Senere udviklede det sig og mine forældre blev ind imellem lidt bekymrede over jeg hellere ville sidde og skrive end f.eks. gå til sport. Det udviklede sig for alvor efter gymnasiet, da jeg blev opdaget på Forfatterskolen For Børnelitteratur i 2006-2008.

Hvornår blev din første bog udgivet?
De to bøger, Dragernes beskytter 1 (Drageprøven) og Dragernes beskytter 2 (Drageskolen), udkom samtidig i efteråret 2009.

Hvor mange bøger har du fået udgivet?
Fire bøger i serien om Dragernes beskytter.

Hvorfor skriver du?
Fordi jeg ikke kan lade være! Fordi det er fedt! Det er berigende og en form for ”ventil” jeg har behov for. Hvis jeg ikke skriver særlig meget i perioder, føles det som om jeg mangler en ”ekstra dimension”.

Hvad er det næste der udkommer?
Jeg er på vej med en novelle, der handler om Tid i Håbefulde Unge Forfatteres novellesamling.

Hvilken bog arbejder du på lige nu?
Siden min yngste storebror Andreas´ død i sommeren 2010, har jeg længe haft en bog inde i mig som bare skulle ud. Den er nu på vej på Forlaget Jensen & Dalgaard, hvor jeg bruger dem som sparringspartnere til at få den helt færdig.

Den havde arbejdstitlen: ”Den forkerte bog”. Fordi den på alle måder er helt forkert. Jeg kunne ikke have skrevet den, hvis ikke Andreas var død. Og hans død er nok noget af det jeg føler er mest forkert (Og stadig den dag ret uforståeligt for mig). Han endte med at begå selvmord da jeg var 23 år, og han var 26.

Bogen foregår i en fremtidsverden, hvor min hovedperson (Silke) mister sin lillesøster til netop selvmord. I fremtidsverdenen er det meningen hun ´bare´ skal videre og glemme, men det kan hun ikke. Så hun begynder at skrive forbudte tanker ned og tager IKKE den pille hun burde tage for at glemme søsteren og følge (udviklings)linjen.

Det bliver ikke min egen historie, men den kommer alligevel til at gå ind i mange følelser jeg har/har haft og kommer meget til at handle om det der med ikke at føle man lever op til samfundets krav og følger sin linje.

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?
Trykte bøger! Helt klart! Fordi de simpelthen bare er rarere at sidde med.

Når jeg læser fagtekster til studiet kan jeg også bedre koncentrere mig, når jeg sidder med det fysisk.

Lydbøger er også ok når jeg skal lave noget andet samtidig og så kan høre bogen, mens jeg vasker op, men ebøger har jeg ikke selv gjort mig særlig meget med. Nok fordi jeg forbinder det med at sidde og læse på en skærm med en anden ting end at sidde og hyggelæse med en bog. På skærme bliver det, for mig, hurtigt mere flygtigt og giver slet ikke samme følelse.

Hvilken forfatter beundrer du mest?
Uh, det er svært og det skifter meget imellem flere forskellige.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?
Der er mange. Tit, når jeg læser en bog, så tænker jeg … ej den ville jeg gerne have skrevet. Men måske, Ildøglernes sang af Anne McCaffrey, den har et fedt univers og nogle gode personer.

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?
Lige for tiden skriver jeg godt, hvis jeg har en deadline. Så en vigtig ting er at have min skrivegruppe eller andre sparringspartnere, som jeg ved venter på noget jeg har skrevet. Men et egentlig ritual tror jeg ikke jeg har lige nu.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?
Uh det har jeg god forstand på. Det er forskelligt hvad jeg gør. Nogle gange venter jeg på, at den går over. Jeg har oplevet flere skriveblokeringer og de har skyldtes forskellige ting.
En skyldtes min storebrors død tilbage i 2010, hvorefter jeg bare havde det dårligt og ikke følte jeg kunne skrive (faktisk skrev jeg dog en hel del i den periode – mails – mails og mails) så det var nok mest en selvoplevet skriveblokering.

En anden skriveblokering har været at have for travlt med alt muligt andet. Her er det nødvendigt at ”booke” tid til en skrivning i kalenderen.
Og så er der også en jeg har oplevet særligt efter jeg blev forfatter – uha – vil redaktøren/læseren/anmelderen overhovedet synes om det jeg skriver!? (Den form for perfektionisme og forsøge at gøre folk tilfredse, kan virkelig også give mig en skriveblokering, hvis jeg i perioder er usikker på mig selv eller min idé.)

Hvis jeg oplever skriveblokering har jeg her nogle mulige forslag.
1) Vent til den går over af sig selv
2) Ryk dig et andet sted hen fysisk (gå en tur – skift plads).
3) Undersøg hvad din blokering går ud på og find en mere specifik løsning (Tjekker du for meget facebook? Mangler du tid? Har du for meget tid? Er problemet psykisk og har du brug for psykolog? Er du ”bare” et dårligt sted i din tekst? Hvad er det optimale der kunne ske for din bog lige nu?)
4) Hurtigskriv i mindst ti minutter om at du ikke kan skrive og hvorfor.
5) Giv dig selv nogle små deadlines (få andre til at give dig dem?)
6) Sæt dig eventuelt sammen med nogle andre og skriv.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Når det hele bare kører derudad og ordene nærmest skriver sig selv. Den der trance man kan komme i, hvor man bare er et redskab for kreativitet. Jeg tror også musikere kender det, når de spiller musik og det hele bliver en del af en større enhed.

Hvad er det værste ved at være forfatter?
Når det hele ikke lige kører, eller hvis jeg kommer til at bremse mig for meget selv undervejs ved at tænke på læserne eller hvad en redaktør ville kunne lide/ikke kunne lide. Når man opdager, at det man skriver ikke helt bliver så fantastisk, som man i første omgang troede. Når man i det hele taget bare kører fast.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?
At det sagtens kan lade sig gøre! Det er ikke en eller anden umulig drøm!

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?
Der er godt nok mange råd.
Men tre er nok de vigtigste.
1) Skriv!!
2) Læs en masse!
3) Giv kritik/få kritik!
Og så selvfølgelig meld dig ind i HUF – for hvorfor skrive alene? 😉 Ej andre skrivefællesskaber kan sikkert også gøre det, men det er rart ikke at være helt alene om det!

Læs mere om Vibeke på www.vibekemartinsen.dk

Du kan hjælpe ved at følge os

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *